2. divisions holdet godt fra land

2. divisions holdet, har nu været i gang 14 dage, hvor drenge ikke har ligget på den lade side. De fysiske test afslører at drengene har passet deres træning henover sommeren. Og der bliver knoklet løs på træningsbanen.

Torsdag var det nye hold så for første gang i ilden efter sommeren, mod Stoholm IF. Det blev en kamp, hvor det var tydeligt at der er noget rust der skal bankes af, og at der arbejdes med mange nye konstellationer i såvel angreb som forsvar. Stoholm var på dagen mere effektive end os, men det var en rigtig fin kamp, hvor der kan tages meget godt med fra.

Allerede fredag mødte herrerne ind igen til træningsweekend. som startet med padle tennis turnering i Kolding. Efterfulgt at værdifulde samtaler om værdier og kultur.

Lørdag stod den på den første reelle træning med fokus på det etablerede angreb, teambuilding og træningskamp mod Skovbakken.

En kamp hvor vi egentlig starter rigtig fint såvel defensivt som offensivt, men effektiviteten i afslutningerne udeblev, så desværre måtte vi se et sammentømret hold uden store udskiftninger, som straffede vores mange fejl. Man kommer ikke til at se os begå så mange individuelle fejl, som der når vi kommer 14 dage længere frem. Men igen en værdigfuld kamp, hvor vi trods et klart nederlag kan tage meget med os.

Vi er i en proces lige nu, hvor vi selvfølgelig spiller for at vinde, men resultatet er sekundært. Vi har en række såvel spillemæssige som adfærdsmæssige indsats områder, som vi hver gang vi mødes får lagt lag på, ligesom vi skal være skarpe på belastningen på de enkelte spillere i en periode, hvor vi må se bort fra flere af holdets rutinerede kræfter. Så vi har kold vand i blodet og knokler målrettet videre.

Du kan allerede på torsdag se holdet i aktion igen, når Otterup gæster Ikær Hallen Kl. 19.30