2. sejr i denne uge til 1. holddamerne

HK Give Fremad – Funder GF (10-8) 30-17

Anna Budde Laursen 8 mål, Sahra Skiffard Ovesen 6 mål, Camilla Holmgaard 5 mål, Malene Birk Østergaard 4 mål, Julie Faurschou Hastrup 3 mål, Kristina Juul 2 mål, Pernille Dahl Emborg Jepsen 1 mål, Laura Skovlund Feierskov 1 mål

Jeg vil starte mit referat med at sige tak til alle tilskuerne der var i hallen i går, i gør virkelig Ikærhallen til en helt fantastisk hjemmebane. “Har i altid så mange tilskuere, det er godt nok imponerende” sådan lød det fra Funders træner inden kampen, og til det kunne jeg jo kun svarer “JA og de er helt fantastiske”.

Stemningen på holdet var helt perfekt, og det var tydelig at mærke at selvom vi vandt i tirsdags i Silkeborg var der noget der skulle sættes på plads. Taktikken til kampen var SMIL OG LØB, og det var helt sikkert fordi Betina og jeg (Thuun) havde været ude at kigge på et par af Funders kampe. Vi var sikre på at de ville gå døde!!

1. halvleg startede rigtig godt og med masser af fart, og vi kom hurtigt foran 7-2. Efter det kom gummiarmen frem, og det man i moderne håndbold kalder autopilot blev praktiseret. De sidste 15 min af 1. halvleg var lidt for stille og rolig, ingen fart og for hurtige afslutninger.

Så pausen blev brugt på at finde gearet igen, det skal jeg da eller love for vi fandt så hvis der er noget der hedder 30 gear så må det være det vi fandt. 20-9 blev resultatet i 2. halvleg av av, det er høj klasse af pigerne. Stor ros til fløjene igen, kloge afslutninger fra fløjen og mange gode kontraløb det er sgu svært at dæmme op for. Og Majken Christina Koldby Christensen fortsætter med at stå imponerende inde i målet, endnu engang med 3 straffekastredninger fedt fedt fedt!! Så nu er vi så med i topkampen i Jyllandsserien, og hold da op det er flot når man tænker på det er første sæson på dette niveau.

Næste kamp for pigerne er næste fredag i Funder kl 20.30