Fløjen fra Skagen går på banen for at vinde – hver gang.

På sygesikringsbeviset står der Christian Kaasing Pedersen, men for en lynhurtig fløjspiller i håndbold er det navn alt for langt, så vi kender ham alle sammen som ”Skagen”. For HK Give Fremads rutinerede og mangeårige storleverandør af klassescoringer fra fløjen er nemlig født og opvokset i landets nordligste by, og derfor har han i håndboldkredse fået sit navn efter sin fødeby.

Kører på 7. sæson i Give
Den teknisk velfunderede venstrehåndsspiller med de mange fantastiske afslutningsformer på repertoiret er i gang i Give med sin 7. sæson, og det kvalificerer vel til, at man efterhånden kan kalde den sympatiske ”indvandrer” for næsten fuldt integreret i Give og omegn. For et par år siden flyttede Skagen nemlig til Give sammen med sin kæreste Mette Lyngaas, (indfødt Givepige), og i dag har parret to knægte, Malthe på 2 år og så en lille ny herlig endnu unavngiven knægt på blot 3-4 uger.

Når Skagen ikke tryller i de højere luftlag med gevaldige indspring fra fløjen i håndboldhallerne, er han sælger for Mascot, der producerer og distribuerer arbejdstøj. Og det er sjovt nok i høj grad ”arbejdstøjet”, som såvel Skagen som hans holdkammerater skal trække i for at slippe helskindet ud af den nye håndboldsæson i en meget stærkt besat 2. divisionsrække. Det vender vi tilbage til!

Spillede sammen med Rene Toft på U-landsholdet
Som ung spillede Christian Pedersen håndbold i den lokale håndboldklub i Skagen, hvor han efterhånden via sit åbenlyse talent kom med på diverse udvalgte jyske hold i ynglingerækken.

– Som ynglinge skifter jeg så til Kolding IF, og her blev jeg udtaget til ungdomslandsholdet, hvor jeg fik en 3-4 måneder sammen med træner Karsten Albrechtsen (bl.a. træner i Bjerringbro/Silkeborg) og spillere som Rene Toft, Kiel, Lasse Kronborg, GOG, Simon Christiansen, SønderjyskE og Simon Jensen fra KIF, fortæller Skagen, der spillede håndbold i KIF i 4 år, inden han som 22 årig skiftede til Vejle/Bredballe Håndbold.

Simon Pedersen og Køhler trak fløjen til Give
Her lærte han målmanden Simon Pedersen (fra Nørskov ved Give) at kende, og da Simon blev træner for 3. divisionsholdet i Give, kontaktede han sin gamle holdkammerat fra Vejletiden for at få han til at trække den dengang hvid/grønne håndboldbluse over hovedet. And the rest is history, som man siger ovre vestpå.

– Jeg havde jo også spillet sammen med Brian Køhler, som blev min svoger, og han fortalte om et spændende håndboldprojekt i Give, hvor man satsede på at flytte klubben fra 3. til 2. division. Det syntes jeg lød spændende, og det ville jeg gerne være en del af, forklarer Skagen om sit klubskifte fra metropolen Vejle til centerbyen Give.

”Tror vi kan få en relativt svær sæson”
Det er knap 7 år siden. Missionen om at komme i 2. division lykkedes – også i kraft af mange mål fra fløjen af Skagen. Men nu står klubben i et vadested efter to sæsoner i 2. division, hvor der, alt efter hvem i klubben man har talt med, har været både officielle og uofficielle drømme om endnu et ryk opad i håndboldhierarkiet. Og her spiller den rutinerede Christian Skagen Pedersen en vigtig rolle som kulturbærer.

– Der er, må vi erkende, ikke sket ret meget i år op til den nye sæson på den sportslige side. Vi savner en 2-3 spillere i truppen, så vi er ret tyndt besat og meget sårbare over for skader. Jeg tror vi får en relativ svær sæson, og det er vel både realistisk og godkendt, hvis vi kan nå med op i top 5, lyder vurderingen fra Skagen.

Har det fint med at være tovholder for de unge
Selv vil han som blot 31 årig blive ”en af de gamle” på holdet, der skal være med til at bære de yngre medspillere igennem både på og udenfor banen.

– Det er en rolle jeg har det særdeles fint med. Jeg synes, at det er motiverende i min høje håndboldalder at være med til at inspirere og motivere nogle af mine yngre medspillere. Jeg kan på mange måder se mig selv som helt ung spiller i de her unge gutter, Jeg kan jo også se, at jeg selv har forandret mig meget som spiller, både mentalt og spillemæssigt. Man ser tingene helt anderledes, når man bliver lidt ældre, og jeg glæder mig til at være med til at komme med input til de unge, ja også til nogle af de andre på holdet som Tømrer og Kim, men de sidste to hører jo ikke ret meget efter, kommer det fra Skagen med et bredt grin.

Vesntrehåndsloge
Da Skagen tilhører den lidt sjældne race af venstrehåndede håndboldspillere, der rent faktisk både kan gribe og kaste en bold, har han sammen med Nicolaj Laursen og Thomas Vestergaard dannet en eksklusiv loge for de venstrehåndede – med ham selv som præsident, selvfølgelig.

– Vi har et godt lille team, hvor vi sparrer en hel masse. Det har vi stor fornøjelse ud af både sportsligt og mentalt, siger Skagen, der med tiden har fået lidt flere opgaver på holdet end den helt specifikke på fløjen.

Spiller der hvor træneren har brug for det
Holdet har de sidste sæsoner manglet en vaskeægte venstrehåndsspiller på højre back, og her har Skagen været fast vikar, Man så ham skam også afløse på playmakerpositionen i en træningskamp i Ikast, og bliver det ved på denne måde, skal Dubadi og Hansen i målet nok til at stramme lidt op, hvis de vil beholde pladsen.

– Jeg er klar til at spille, der hvor træneren har brug for det. Men jeg er jo bedst på fløjen eller alternativt på højre back, så mon ikke det bliver her, jeg kommer mest i spil, vurderer Skagen, der med hensyn til fremtiden som divisionsspiller i HK Give Fremad har det sådan, at det stadigvæk skal være sjovt og passe ind i et mere og mere hektisk og travlt familie- og arbejdsliv.

Respekt for fysikken og familien
– Rent fysisk er det blevet hårdere, det tager længere tid at restituere efter træning og kamp. Man får flere småskader hen ad vejen, og såvel arbejde som familie tager mere og mere tid. Familien vil jeg altid sætte højest, men omvendt er det også en rigtig god klub det her, hvor en masse frivillige gør en kæmpeindsats og med en velfungerende erhvervsklub, der sørger for en god økonomi. Det er herligt at være en del af, og jeg håber at man kan holde dampen oppe. Om det en gang ender med 1. division ved jeg ikke. Jeg ved, at der er folk i og omkring klubben, der arbejder meget med det, men det kræver godt nok også noget af en oprustning, hvis vi skal i 1. division både på den sportslige og den økonomiske front, vurderer Skagen, der i denne sæson ser HC Odense og Fredericia som to klubber der sandsynligvis vil komme til at slås om 1. divisionsbilletten.

Spiller for at vinde – hver gang!
– Vi skal tage det fra kamp til kamp, og så se hvor langt det rækker. Ligger vi godt til efter 2/3 af sæsonen, kan vi jo begynde at snakke om at gå efter en oprykning, men jeg mener, at vi i år kommer til at spille en typisk udviklingssæson, hvor projektet må være at gøre holdet bedre fra kamp til kamp. Men tag endelig ikke fejl. Så længe jeg spiller håndbold, går jeg på banen for at vinde hver gang, lyder det stålsat fra den nordjyske fløjmand.

Forresten: Mon ikke det er på tide, at den gode Pedersen skifter navn til ”Gammel Skagen”, nu da han er blevet en lidt ældre herre med konstant ondt i det nordjyske bentøj?