Hård modgang for U16

U16 pigerne rundede flot sæsonen af før jul, og startede også i den nye pulje med flotte resultater. Efter en meget lang turneringspause i februar, er vi dog kommet helt skidt i gang igen, og vi kæmper en hård kamp for at komme ud af modgangen. Er holdet blevet dårligere? – næhh overhoved ikke. De træner seriøst til hver træning, for hele tiden at blive bedre og ”klogere”, og ikke mindst for at få et bedre sammenspil. Energien og holdånden fejler heller ikke noget, men vi må erkende at rent konditionsmæssig er vi ikke hvor vi bør være, og for mange spillere springer træning over eller får ikke selvtrænet, og dermed bliver man ukoncentreret til kampe, fordi trætheden melder sig. Det skal dog ikke være undskyldning for, hvorfor vi ikke vinder vores kampe. De sidste par kampe har vi mødt hold fra klubber, som har flere U16 hold. Det betyder, at de modstandere har benyttet sig af, at kunne tage nogle divisionsspillere med til kamp, som virkelig er en stor forstærkning. Sådan er gamet, alle holdene i puljen spiller for at vinde, og man bruger de muligheder man har – vi havde sikkert gjort det samme, hvis vi havde muligheden.

Vores kamp i dag mod Hedensted lignede meget vores sidste kamp. Vores centerspillere får sat nogle fine angrebsåbninger op, men vi får ikke scoret nok på de chancer og gennemspilninger vi har. I forsvaret er vi stadig ikke hårde nok, og Hedensted´s bagskytter kommer alt for nemt til skud. Havde det ikke været for en stærk spillende Trine i målet, som virkelig spillede sig op i 2.halvleg, så kunne det være blevet et endnu større nederlag, end de 11 mål vi tabte med.

Nu har vi 2 kampe tilbage i denne sæson, mod 2 tophold, men det skræmmer os ikke. I januar spillede vi lige op mod topholdene, og det kan vi også igen, men det kræver, at vi igen bliver mere scorende, fighter i forsvaret og holder formen vedlige, også selvom påsken står for døren.

Kampens Spiller: Mathilde Lyager