HK Give Fremad øger træningsmængde til den kommende sæson.

Efter en vel overstået anden halvdel af sæsonen 2018-19, er 2.divisions spillerne sendt på mini ferie indtil slutningen af april måned. Her starter forberedelserne til den nye sæson i 2.division 2019-20.

Spillerne er sendt hjem med styrke og løbeprogrammer hvor de skal holde formen ved lige indtil de starter op igen. Her vil spillerne blive testet løbende frem mod den nye sæsonstart, slut september måned. Holdet starter med at træne 3-4 ugentlige hal træninger + 2-3 styrke træninger i maj og juni, så spillerne har den rigtige grundform inden de bliver sendt på sommerferie i juli måned. Igen med selvtræningsprogrammer i hånden.

Når holdet så starter op i august måned, øger HK Give Fremads herrehold i 2.division træningsmængden, så det fast hver uge hedder 4 ugentlige træninger + styrke træninger. Dette gøres for at vi får en endnu bedre og sund træningskultur i klubben, hvor vi skal have udviklet spillerne individuelt, så vi i sidste ende står med et endnu stærkere hold, når sæsonstarten skydes i gang i slutningen af september. Men lige nu nyder spillerne lidt frihed inden vi for alvor går i gang igen.

Truppen er også ved at tage form, og inden længe vil vi offentliggøre et par nye spillere som har meldt deres ankomst i HK Give Fremad trøjen.