HK Give Fremads ungdomsafdeling inviterer til bankospil

For 3. år afholder HK Give Fremad’s ungdomsafdeling bankospil i Ikærhallen. I år er det søndag d. 26/3 om aftenen. Ligesom de foregående år har bankofolkene været ude og skaffe rigtig mange flotte sponserede gevinster – både i form af kontanter, gavekort, vingaver, gevinster fra byens forretninger og øvrig erhverv.

– Der er masser af sidegevinster, så man behøves ikke gå tomhændet hjem, hvis man ikke lige rammer de rigtige numre – man kan næsten få en hel menu bestående af tarteletter, kartoftler, kaffe, kage og lakridser. Der er med andre ord rigtig meget at komme efter, og vi håber på, at rigtig mange møder op og får en hyggelig aften, siger Tina Albrechtsen fra bankoudvalget

Hun sender i øvrigt på foreningens vegne en stor, varm tak til alle bankospillets sponsorer. Uden deres velgørenhed var dette bankospil på ingen måde muligt. Det starter kl. 18.00 og dørene åbnes kl 17.00