Jyllandsseriedamerne ødelagde den planlagte fest for Funder

Camilla Holmgaard 11 mål, Sahra Skiffard Ovesen 4 mål, Michelle Ringsted Langkjær 3 mål, Anna Budde Laursen 3 mål, Julie Faurschou Hastrup 2 mål, Kristina Juul 2 mål

En Funder hal fyldt til bristepunktet med tilskuere var synet pigerne kunne se ved ankomsten, idet Funder GF havde arrangeret brag i hallen med 3 div herrer og jyllandsserie damer til dessert. Og derefter skulle festen bryde løs, som der stod i programmet. Pigerne er jo heldigvis vandt til tilskuerer fra hjemme i Ikærhallen, så at der var godt med tilskuere det var bare fedt de holdt jo bare ikke med os.

Lige inden kampstart kunne vi konstatere at Funder til denne hjemmekamp stillede med et helt andet hold, end det vi mødte på hjemmebane kun 8 dage tidligere. Og det var bedre spillere der var kommet til, men det ændrede ikke på vores forberedelse til kampen. Funder valgte at gå frem til hårdt skydene Julie Hastrup efter kun få minutter, og det skulle vise sig at blive en knap så sjov kamp for Julie for hun blev mandsopdækket hele kampen. I hele første halvleg fulgtes vi rigtig flot ad, og man kunne ligesom mærke at det her kunne blive en neglebider.

I pausen blev der snakket om humøret, for man kunne mærke at gejst og humør var på vej over på vores side. Vi blev også enig om at tempo i angrebsspillet skulle holdes oppe, samtidig med at vi skulle blive ved med at holde vores aftaler. Vi var flere gange foran med 2-3 mål i anden halvleg, men hver gang blev vi ramt af nogle lidt tynde udvisninger men sådan er det vel på udebane. Kampens spiller er der vist ingen der er i tvivl om, Camilla Holmgaard viste høj høj klasse med 11 kasser og nok ligeså mange frispilninger. Flot Camilla, du er for vild!! Kampen endte med en sikker sejr, og en rigtig flot indsats af hele holdet.

Efter kampen kunne festen så starte i Funder, og fester det kan pigerne rigtig godt lide så vi skulle selvfølgelig ind og have en sejrsøl i cafeteriet. Men festen var blevet væk, der sad 15 mennesker og drak gravøl i hjørnet så vi kom nok til at ødelægge en fest. Så holder vi da bare selv en!!!

Næste kamp for pigerne er lørdag den 21 nov på hjemmebane kl 15.00 mod KLG Håndbold, som er tophold i puljen. Så kom og hjælp os på vores elskede og stærke hjemmebane.