Jyllandsseriedamerne videre til 4 runde i pokalturneringen

Vejjen HK – HK Give Fremad (13-8) 21-22

Anna Budde Laursen 7 mål, Julie Faurschou Hastrup 4 mål, Camilla Holmgaard 4 mål, Christina Skyum Knudsen 2 mål, Pernille Dahl Emborg Jepsen 2 mål, Sahra Skiffard Ovesen 2 mål,Malene Birk Østergaard 1 mål

Sen torsdagskamp for 1. holds damerne, hvor Vejen HK var modstanderen. Et meget blandet hold, men spillere i alle aldersgrupper fra 20 år og helt op til 50 år. Pigernes kommentar til den store aldersforskel var, ” er det et mor barn hold vi skal møde, det er sgu da meget sjovt”. Pigernes opvarmning lyste af glæde måske lidt for lalleglade, vi fik dog sat gang i maskinen og derfor var koncentrationen også på plads da kampen startede.

1 halvleg startede virkelig godt, der gik ikke lang tid for vi var foran med 1-3 så en dejlig start. Derfra gik vi så fuldstændig i stå, og dermed bød i Vejen tilbage i kampen. Så efter ca 15-16 min var stillingen 9-3, av ikke rart. Arbejds handskerne blev taget på igen og vi fik hentet lidt succes inden pausen, så vi kunne gå til pause bagud med 5 mål.

Majken Christina Koldby Christensen stod en rigtig god kamp hele vejen igennem, og det skulle markspillerne helt sikkert få at føle i pausen. Der skulle et helt andet forsvar til i 2 halvleg, Vejen havde scoret 5 mål på returbolde i 1 halvleg så nu måtte vi hjælpe vores målmand. Med til historien skal da også lyde, at Vejen spillede helt vild langsomt og dommerne gav dem lov til at spille angreb på 2 min hver gang. Så pigerne faldt nærmest i søvn hver gang de stod i forsvar.

Det var da også et helt andet hold der gik på banen til, og pigerne arbejdede som små tanks hele 2 halvleg. Vi fik arbejdet os op i tempo, og så kunne Vejen slet ikke følge med. Vi kunne ligeså godt have vundet med 5-6 mål, men Vejen var på hjemmebane. Man må ikke give dommeren skyld for at vi ikke vandt mere, men når en spiller 3 gange på 5 min slagter vores fløjspiller Anna helt fri ind over stregen så må man godt. Ikke en eneste udvisning fik Vejen, og der var ellers fin mulighed for at give dem. Men det gav en sejr og pigerne kæmpede flot i 2 halvleg, og vi er nu videre i pokalturneringen!!

Næste kamp for pigerne er sidste kamp inden jul, og det er på tirsdag kl 20.00 i Ikærhallen. Vi kan i denne kamp sikre os 3 pladsen i puljen. Første år i Jyllandsserien og så kan vi nappe en 3 plads, hold op jeg er stolt af mine piger! Kom i hallen og støt os i denne sidste kamp inden jul

Sejrsbilledet er taget i omklædningen op af et spejl, så cheftræneren også kunne komme med på billedet:) Der er mange gode detaljer i dette billede, så kig nøje på det.