Kevin Wonsild ny spiller i HK Give Fremad

HK Give Fremad får tilgang af Kevin Wonsild til den kommende sæson. Kevin har i sidste sæson spillet for Kolding HK i 2.division.

Kevin er en meget ydmyg spiller, der vægter træningsniveau, træningskultur og intensitet meget højt. Derfor bliver det HK Give Fremad som bliver Kevin Wonsild’s næste klub. Vi er rigtig glad for at Kevin vil være med på rejsen sammen med os i næste sæson. Med sine næsten 2 meter rager han godt op i mængden. Kevin er skolet rigtigt i ungdomsårene og vil være med til at føje ny energi til vores klub, udtaler sportschef Kedde Jensen.

Kevin’s styrker ligger i forsvaret hvor han primært har dækket 3’er, og han vil helt sikkert vokse med den opgave. Derudover er paradespillet også en styrke, men vi er også sikre på at Kevin vil udvikle sig markant i kontra og angrebsspillet her i Give.

Kevin om valget af Give:

Jeg valgte HK Give Fremad, fordi jeg synes det er et spændende projekt klubben er i gang med. Et projekt som jeg kan se mig selv være en del af. De har mange dygtige spillere jeg kan lære af, og et sted hvor jeg kan udvikle mig. Samtidig har de en tilgang til håndbolden som tiltaler mig rigtig meget. Det er en professionel klub med en god træningskultur som jeg glæder mig til at bidrage til og være en del af.

Fulde navn: Kevin Wonsild

Alder: 21 år

Højde: 197 cm

Vægt: 92 kg

Fødeby: Haderslev

Bopæl: Kolding

Uddannelse: læser til bygningsingeniør i Horsens, hvor jeg har 2 år tilbage

Ungdomsklubber: Starup UIF, Team Haderslev, KIF

Senior klubber: KIF 2. divison (Med inde over ligatruppen) og Kolding Håndboldklub 2. division.