Kongespil i 50 min sikrede Jyllandsseriedamerne første sejr i år

Team Helle Håndbold – HK Give Fremad 20-23

Trup til kampen: Majken Christina Koldby Christensen, Diddi Jakobsen, Sahra Skiffard Ovesen, Camilla Holmgaard, Pernille Dahl Emborg Jepsen, Julie Faurschou Hastrup, Christina Skyum Knudsen, Laura Skovlund Feierskov, Malene Birk Østergaard, Lærke Krudt

Tirsdag aften startede 2 del af sæsonen for jyllandsseriedamerne, og dermed sagt er tabellen nulstillet. Så det vil sige at det flotte spil vi viste i store dele af efteråret, og den flotte 3 plads i puljen kan vi ikke bruge til noget her efter jul. Så d.v.s. at det er hårdt arbejde igen her efter jul, for at få samlet point sammen til at forblive i jyllandsserien.

Tirsdag skulle ikke kun være startskud på 2 del af sæsonen, men også startskud til en helt vild start for os. Vi har i denne uge 3 kampe på programmet, så kamp tirsdag, torsdag i pokalturneringen og lørdag igen i jyllandsserien. Så vigtigheden af en sejr i tirsdagens kamp var rigtig stor, det er guld værd med en god start.

Starten på kampen blev faktisk god for begge hold med rigtig fint spil, gode kombinationer og flotte skud. Efterhånden som 1 halvleg skred frem fik vi rigtig godt fat i forsvaret, og i den forbindelse kan man konkludere at vores målmænd står helt fantastisk når forsvaret er på plads. Denne kamp var det Diddi Jakobsen der ramte en af de rigtig gode dage, og hun holdt niveauet i 2×30 min. Rigtig flot indsats af vores 2 stregspillere Malene Birk Østergaard og Lærke Krudt, der arbejdede hårdt i det gode forsvar. Angrebsmæssigt var der en dejlig ro, og der blev sat sikre aftaler igang stort set hele tiden og så må man bare sige at bagspillerne havde kørt kanonerne i stilling. Det gjorde da også at vi kunne gå til pause foran med 5 mål.

2 halvleg startede hvor 1 halvleg sluttede, altså med godt forsvar og kloge beslutninger i angrebet. Der blev taget lidt højde på Julie Faurschou Hastrup der havde godt gang i armen i 1 halvleg, så det gav rigtig god plads til resten af spillerne. Så Team Helle havde simpelthen ikke løsningerne til at stoppe os denne tirsdag! Hvis jeg skal sige en lille negativ ting om sejren, så er det helt klart at vi med 10 min tilbage var foran med 8 mål og så ender med at vinde med 3 mål. Som en af pigerne sagde efter kampen, “jeg tror sgu vi var faldet i søvn” og det kan jeg kun give hende ret i. Men dog alt i alt en rigtig flot holdpræstation denne tirsdag aften.

Jyllandsseriedamerne spiller som sagt iaften igen lige efter 2 div herrerne kl 20.45, hvor modstanderen er SGI Esbjerg fra 3 div. Vi har virkelig brug for jer publikummer til denne svære kamp, så hvis vi skal hive en sejr hjem her så skal i hjælp os på vores stærke hjemmebane!! Vi ses iaften