SÅDAN SER ET VINDER HOLD UD …der tog 2 point fra Top-holdet…

I forrige kamp tog vi 1 point mod puljens nummer 2, i aften skulle vi så møde puljens nummer 1, Hedensted. Vi havde hårde odds imod os, med mange afbud og en del skader. Med hjælp fra Lærke fra U14, og lidt små-skadet spillere som bed smerten i sig, fightede de 9 piger sig igennem de 50 minutter.
En storspillede center i Julie Kristensen, der virkelig formårede at sætte spillet op i dag, og gøre holdkammerater gode, med knivskarpe afslutninger fra backs og fine gennembrud fra vores fløje, gik vi til halvleg med en føring på 16-15.
2. halvleg blev mere en forsvars og målmandskamp, hvor vores 2 stegspillere er ved at blive nogle super stærke forsvarsspillere. Kampen endte 22-20, hvor vores sidste mål blev scoret på straffe 30 sec før tid.
Betyder det, at vi ingen fejl lavede? – næh, selvfølgelig lavede vi fejl, og vi ved også godt hvad vores svage punkter er. Vi er helt klar over, at vi på ingen måde er ”verdensmestre”, og derfor arbejder vi også stenhårdt på hele tiden at udvikle os og blive bedre. – men lige nu er vi bare stolte af, at vi endnu engang kan spille med mod de bedste hold, og det giver os i hvert fald motivation til at forsætte den træning, som vi laver.
GODT SPILLET PIGER – DE 2 POINT HAR I FORTJENT
KAMPENS SPILLER: Julie Kristensen