Sejr til 1. holds damerne i jysk cup

Ødis – HK Give Fremad 20-21

Søndag kl 15.30 trådte pigerne på gulvet i en kold Ødis hal, der faktisk efter flere af pigernes og Betina lignede en stald eller et maskinhus.

Vi kom rigtig fornuftigt fra start i første halvleg og fik kørt nogle rigtig gode systemer, som resulterede i mål. Man havde faktisk en fornemmelse af at hele holdet kørte på ca 70% af hva vi kan, og alligevel gik vi til pausen foran med 10-15.

Enigheden var da også stor i pausen, vi skulle kører mere på i alle faser, forsvaret skulle være bedre og angrebet skulle flyde endnu bedre. 2 halveg blev en frygtelig rodet omgang, med masser af dårlige beslutninger og dårlig timing. Jeg tror vi var blevet lidt selv fede i pausen og det ligner ellers ikke os, det var som om vi ikke ville give os det sidste der skulle til for at komme igennem. Det endte dog alligevel med en sejr, og vi er videre til 4 runde af jusk cup.

Vi har en træning i aften, inden vi torsdag aften kl 20.30 spiller i Bording hallen. Og efterfølgene søndag spiller i Ikærhallen mod Them, vi glæder os til at spille for jer!!!

Camilla Holmgaard 6 mål, Julie Faurschou Hastrup 5 mål, Anna Budde Laursen 3 mål, Christina Skyum Knudsen 3 mål, Michelle Ringsted Langkjær 2 mål, Kristina Juul 1 mål, Pernille Dahl Emborg Jepsen 1 mål