Serie 1 Herrer tæver 1.pladsen!!

I går stod den på topopgør i Ikærhallen mellem Ans IF og HK Give Fremad 2.

Det første indbyrdes opgør i Ans endte med en sejr til Ans på 28 – 22, så vi havde helt bestemt noget som vi skulle revanchere.

Det viste sig dog at blive en svær opgave, i hvert fald i det første kvarter. Her var det udeholdet Ans som var i førersædet, og som lagde godt ud, med et forspring på 3-4 mål. Stille og roligt fik vi dog bedre styr på kampen, og dermed lukket ned for deres bedste våben, som var en hurtig kontra og 2.bølge.

Med en bedre kontrol, og styring i angrebet fik vi vendt den negative score, til en føring på 2 mål ved pausen.

Halvlegen blev brugt på, at få snakket om hvad vi selv gjorde godt, og hvad vi selv skulle ind og levere i anden halvleg, og det må man sige at drengene tog til sig. Da 2.halvleg blev fløjtet igang, så var alle mand klar fra start, og vi fik hurtigt slået det hul, som skulle vise sig at afgøre kampen.

Med 10 min. igen vælger Ans, at gå frem med 2 mand, og det gør at de sidste 10 minutter bliver en meget forkrampet, og lidt hektisk affære, hvor scoren bølger lidt frem og tilbage. Men med en stærk defensiv og køligt overblik i angrebet, så ender vi med at hive en sejr hjem på 27-20.

Denne 7 målssejr kan vise sig, at få særligt stor betydning, da vi nu er bedre i indbyrdes opgør mod Ans, og at der nu kun er 1 point som skiller os ad. Vi krydser derfor fingre for, at Ans smider 1 point i en af de sidste 3 kampe, og at vi samtidig vinder resten. Det vil nemlig betyde, at holdet vil få chancen for at kæmpe om en plads i Jyllandsserien til næste sæson.

Der er stor ros til alle spillere, som alle går ind og levere en god indsats, og det skaber et rigtig godt grundlag for os, til de sidste 3 kampe

Cheftræner Heino Berg Jepsen