U16: – 18 mål var ikke nok mod top-holdet

I dag mødte U16 piger det ubesejrede tophold fra Varde HK, på udebane.
Vi vidste, det ville blive en meget svær opgave, at skulle besejre Varde, men vi var indstillet på at skulle give dem kamp til stregen. Med hurtigt kombinationsspil og effektive skytter startede Varde som lyn og torden, og bragte sig hurtig foran 2-8 og 3-11. Det var mange mål at skulle indhente, men pigerne kæmpede i store dele af kampen godt imod. Vi må bare erkende, at vi endnu ikke er stærke og hårde nok i vores forsvar, og derfor score Varde alt for mange mål til slutresultatet 18-25. Vi scorede 18 mål, og er det hold i puljen, der har scoret flest mål mod Varde, så bestemt en godkendt præstation. Der er dog stadig for mange perioder i vores kampe, hvor pigerne glemmer de aftaler og det samspil der virker for os, og hvor vores spil bliver for stillestående, hvilket er alt for nemt for vores modstandere at dække op for.
På søndag skal vi ud på endnu en lang køretur, hvor modstanderen er Ribe HK. Dette bliver en afgørende kamp for, om vi er med i toppen eller bunden af puljen. Alfa omega bliver, om vi stoler på vores angrebsspil og holder vores aftaler, samt at vi finder den vilde ”viking” frem, der slå og kæmper i forsvaret mod alt hvad der bevæger sig.
Kampens spiller: Frederikke Breinbjerg